Daginstitutionen Träffen, Nyköping

Projektbeskrivelse

Under opførelsen af daginstitutionen Träffen i Nyköping var der blandt andet stort fokus på at skabe et lyst og trygt udendørsmiljø ved hjælp af god belysning. Valget faldt på armaturer fra SG, og resultatet er, at børnene i Träffen tilbringer længere tid udendørs end børnene i andre daginstitutioner i kommunen.

Opførelsen af daginstitutionen Träffen blev påbegyndt i 2019, og der er tale om en såkaldt konceptinstitution, hvilket betyder, at der i fremtiden vil blive bygget flere lignende daginstitutioner i kommunen. Ansvarlig for projekteringen af de elektriske installationer i daginstitutionen var Nyköpings Elteknik, som har en rammeaftale med Nyköping Kommune.

Belysningsløsning

- Vi projekterede de elektriske installationer i samarbejde med arkitekterne og de øvrige fagområder, der var involveret i projektet. Jeg kontaktede på et tidligt tidspunkt SG Armaturen vedrørende udendørsbelysningen til daginstitutionen. Vi har samarbejdet med dem flere gange tidligere og ved, at de har et godt sortiment, at det er nemt at finde information på deres hjemmeside, og at de har dygtige medarbejdere, der yder god support og altid leverer god kvalitet, siger Adnan Bektasevic, elkonsulent hos Nyköpings Elteknik.

Øget tryghed
Lyskravene var højere end normalt, 100 lux udendørs. Institutionen ønskede så meget lys som muligt, så børnene og personalet kunne føle sig trygge, selv i vinterhalvåret. Jonas Lavin, lysdesigner hos SG Armaturen, fik til opgave at udarbejde et belysningsforslag til udearealet.

- Til at begynde med var tanken blot at bruge vores Place mastarmatur, men jeg mente ikke, at det ville være nok til at opnå et godt resultat. Derfor supplerede jeg forslaget med vores spotlight Wax for at belyse og fremhæve legeområderne i udearealet. Wax er også monteret på en mast, hvor flere spotlights på samme mast er rettet i forskellige retninger, siger Jonas Lavin.

- Til daginstitutionen Träffen leverede vi armaturerne Place og Wax til belysning af udearealet, Frame Round til indgangene og CircLED Multi til vejbelysning på parkeringspladsen. Installation af belysningen blev udført af Trosa Elektriska, fortæller Mia Holmberg, sælger hos SG Armaturen.

Konceptinstitution
Ola Sundlöf, projektleder i Nyköping Kommune, har været involveret i opførelsen af daginstitutionen Träffen fra første færd.
- Dette er den første konceptinstitution, som vil blive efterfulgt af flere af samme type, hvor vi tager udgangspunkt i de samme grundlæggende dokumenter og de samme tekniske løsninger. Belysningen er blevet rigtig god, og beviset på dette er, at børnene i Träffen tilbringer mere tid udendørs end børnene i andre daginstitutioner i kommunen. Vi er stolte af Träffen, og en ekstra fjer i hatten er naturligvis, at daginstitutionen har modtaget prisen som "Årets skole- og daginstitutionsbyggeri 2022", siger Ola Sundlöf.

“Belysningen er blevet rigtig god, og beviset på dette er, at børnene i Träffen tilbringer mere tid udendørs end børnene i andre daginstitutioner i kommunen”

Daginstitutionen Träffen, Nyköping
Förskolan Träffen
Olof Palmes väg 5 A-E
611 37 Nyköping
Sweden

Relaterede produkter

Du kontrollerer dine data

Vi bruger cookies på denne side for at forbedre din brugeroplevelse. Læs om vores cookies og privatlivs- og databeskyttelsespolitik. Find links nederst på siden

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på det lille ikon i nederste venstre hjørne af hjemmesiden