Riegens skifter navn til SG Armaturen

Som en naturlig konsekvens, af at Riegens i 2015 blev opkøbt af SG Armaturen, skifter Riegens per den 1/10 2017 navn til SG Armaturen for yderligere at styrke synergien mellem de to brands.

SG Armaturen vil fremover tilbyde markedets mest komplette belysningssortiment til både private og professionelle.

Navneskiftet får ikke nogen betydning for hverken medarbejdere eller Riegens’ eksisterende fabrik i Odense, som fremadrettet skal stå for produktion og udvikling til koncernens selskaber i Danmark og Europa.

 

Endnu bredere produktsortiment

For SG Armaturens kunder vil fusionen af de to brands derfor betyde en endnu større valgfrihed på hylderne. Det vil helt sikkert blive et plus for vores kunder.

De vil møde de samme mennesker som tidligere, men vores sælgere vil bare have endnu flere produkter med i tasken. Samtidig øger vi tilgængeligheden af vores varer ved at udvide vores standardsortiment.