Kundetilpassede løsninger

Søllerød

En arkitekttegnet villa i Nordsjælland er blevet renoveret med fokus på eksklusivt snedkerarbejde og en integreret belysningsløsning, der fremhæver køkkenets design og skaber en varm og indbydende atmosfære.

Liste over indhold

Projektbeskrivelse

Villaen har gennemgået en omfattende renovering, hvor æstetik og funktionalitet har været i centrum. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det nyrenoverede køkken, udført som et snedkerbygget design med rene linjer og varme materialer, der skaber en harmonisk helhed i rummet.

Belysningsløsning

Over den seks meter lange køkkenø er der installeret et specialfremstillet Lineal armatur i egetræ, olieret i samme farve som køkkenet. Armaturet måler 5,8 meter og kombinerer op- og nedlys, hvilket giver både funktionelt arbejdslys og en behagelig, rumlig belysning.

Det nedadgående lys er udført med cubic-afskærmning for at minimere blænding, mens det opadgående opale lys skaber en blød og jævn glød i rummet. Under køkkenøen er der integreret Stripline, som giver et svævende udtryk og fremhæver detaljerne i det snedkerbyggede køkken. I loftet er der anvendt Junistar Soft, som sikrer en ensartet og behagelig grundbelysning.

Resultatet er et eksklusivt og funktionelt køkkenmiljø, hvor belysningen understøtter både arkitekturen og hverdagslivet i boligen.