StripLine








StripLine er et fleksibelt LED-strip-system, der skaber arkitektoniske belysningseffekter på lofter og vægge, i nicher og skabe, og er beregnet til både indendørs og udendørs brug. Systemet giver en førsteklasses lyskvalitet med høj virkningsgrad og en fremragende farvegengivelse. LED-strippen er IP54-klassificeret og forsynet med monteringstape på bagsiden og forudinstallerede tilslutningskabler. Levetid 100.000 timer (9 W/m)
LED-strippen skal monteres i en af fire StripLine-aluminiumprofiler beregnet til overflademontering, hjørnemontering, indbygget montering eller montering uden ramme. Den kan også monteres uafhængigt i indendørsmiljøer. Profilerne leveres med en solid frontafskærmning i polycarbonat, som nemt kan monteres og afmonteres ved hjælp af krogen. Frontafskærmningen leveres også i ruller, så du kan få meget lange, sammenhængende fronter.
Der findes forskellige driversæt, som kan dæmpes ved hjælp af enten faseafskæring eller push dim. Driversættene leveres med klemmerække til sløjfemontering. Driverne er IP20-klassificerede. LED’erne er placeret med meget små intervaller og giver en jævn belysning. StripLine kan tilskæres i intervaller på 3,8 cm (9 W/m) og 3,3 cm (15 W/m), så de kan skræddersys til den enkelte installation. Efter tilskæring skal der påføres silikone for at opretholde beskyttelsen mod vand.

