Konstruktører til belysningsprodukter

banner-job2.jpg

Konstruktør

SG Produktion A/S er en del af belysningskoncernen SG Armaturen, som er en af de største virksomheder indenfor belysning i Norden.
SG Produktion A/S er den danske produktionsenhed og er beliggende i Næsby i Odense N. Under navnet SG Armaturen, udbyder vi et komplet belysningsprogram til hjemmet og det professionelle marked indenfor indendørs og udendørs belysning, samt styringsprodukter.

Den grønne omstilling har også ramt SG, og bæredygtighed er blevet en del af vores hverdag. Derfor har vi brug for dem som ønsker at gøre en forskel sammen med de bedste i branchen.

Til vores Custom design afdeling søger vi 2 konstruktører.

Du træder ind i et kompetent team bestående af 2-3 projektledere og 5 konstruktører. Sammen med resten af teamet bliver du ansvarlig for at designe de løsninger, som opfylder kundernes behov. Der er tale om specialløsninger, som vores SG salgsselskaber byder ind til kunderne, og du skal være med til at udarbejde dokumentation og produktionsgrundlag, så kundens ønske bliver omsat til den rigtige tekniske løsning.

 

Jobbet

Som Konstruktør er du ansvarlig for de specialiserede produkter, samtidig med at du sikrer, at de kan produceres på vores 2 produktionslokationer via opgaver som:

·       Udvikle idéer og konstruktion med fokus på lønsomme løsning for både kunde og for SG
·       Udarbejde produktionsgrundlag i form af tegninger, styklister og operationer
·       Tegningsoplæg til kunder
·       Kvalitetssikre løsninger inden levering
·       Samarbejde med produktion, indkøb, test laboratoriet, lager og sælgerne

Faglige kvalifikationer

·       Ingeniør/Konstruktør/Maskintekniker/Tekniker ect.
·       Viden om mekanisk konstruktion, indeholdende elektriske komponenter/ elektronik
·       Gerne erhvervsfaglig baggrund
·       Kendskab til produktion i tyndplade
·       Vi anvender Inventor 3D, så erfaring herfra eller lignende systemer foretrækkes
·       Almen viden til Office pakken/ ERP-systemer forudsættes
·       Kendskab til engelsk i skrift og tale

Personlige egenskaber

·       Engageret, aktiv og en vedholden deltager, som sikrer, at vi når aftalt deadline og kvalitet
·       Du skal både kunne arbejde selvstændig og som teamplayer i en dynamisk organisation
·       Du sætter en ære i at kunne levere kvalitetsprodukter
·       Du er serviceminded

Vi tilbyder et spændende job i et unikt selskab, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Vi er ikke bange for at gøre tingene anderledes og på vores helt egen måde.

Der tilbydes en gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Finder du ovenstående interessant ser vi frem til at modtage din ansøgning via e-mail til
9885fd78.sg-as.dk@emea.teams.ms, mærket ”Konstruktør” hurtigst muligt.

Bemærk der kaldes løbende til samtaler.

Du kontrollerer dine data

Vi bruger cookies på denne side for at forbedre din brugeroplevelse. Læs om vores cookies og privatlivs- og databeskyttelsespolitik. Find links nederst på siden

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på det lille ikon i nederste venstre hjørne af hjemmesiden